Vanvidsbilister røg i politiets radar
Ung mand fik betinget frakendelse af kørekortet
Arkiv
Nørre Vissing Det kom åbenbart bag på en 25-årig mand fra Silkeborg, at politiet i øjeblikket har ekstra fokus på vanvidsbilister.
Sammen med en række andre bilister havde han svært ved at lette foden fra speederen, og sætte hastigheden ned til de påbudte 50 kilometer i timen, da han i aftes omkring kl. 19.30 kom kørende ad Låsbyvej mod øst ved Nørre Vissing.
Her blev han målt til at køre 83 kilometer i timen, og det kom til at koste ham en betinget frakendelse af kørekortet.
"Den unge mand fra Silkeborg var vores højdespringer denne aften, hvor vores færdselsafdeling i alt noterede syv bilister for fartoverskridelser," oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.
bo