Landsdækkende aktion mod mobil-bilister: Så mange gik i politiets fælde
Rigspolitiet havde fokus på mobiltelefoner og GPS'er i trafikken i uge 43. Her er resultatet af indsatsen.
Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser.
Derfor gennemførte politiet i uge 43 en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken i håb om at få nedbragt brugen af håndholdt mobiltelefon, indstilling af GPS, at læse fragtbreve eller mødereferater og lignende, mens man kører bil.
"Når vi bevæger os rundt i trafikken, er det meget vigtigt, at vi er opmærksomme og viser hensyn overfor alle de andre trafikanter. I sidste ende drejer det sig om, at vi alle kommer hele hjem," siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Ved kontrollerne i uge 43 lavede politiet blandt andet følgende sigtelser:
- 533 for at benyttet håndholdt kommunikationsudstyr
- 241 for manglende brug af sikkerhedssele
- 180 for kørsel frem for rødt/gult lys
jn