Fortsæt til indhold

Grusomt voldtægtsdrama på toilet

Efterlysning af arabisk overfaldsmand gav pote: 24-årig mand fængslet i voldtægtssagen

Krimi
Arkiv

Nordjyllands Politi anholdt fredag eftermiddag en 24-årig mand, der er mistænkt for voldtægtsforsøg i det centrale Aalborg.

Anholdelsen skete efter en efterlysning i medierne af en mand med arabisk udseende, hvor politiet udsendte overvågningsbilleder af den mand, som man mistænker for at stå bag et brutalt voldtægtsforsøg på et toilet i Aalborg den 6. oktober mod en yngre kvinde - og bag grov vold mod kvindens kæreste.

"Og det gav os hurtigt mange gode henvendelser fra borgerne – så vi fik spor at gå efter, der hurtigt pegede vores efterforskere i retning af den mistænkte mand," siger efterforskningsleder, politikommissær Carsten Straszek.

"Jeg vil gerne sige tak for hjælpen til de mange borgere, der gav os oplysninger i sagen," siger politikommissær Carsten Straszek.

Den anholdte 24-årige mand, der har relationer til Aalborg, er sigtet for både forsøg på voldtægt og for vold efter straffelovens § 244.

Manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Nordjyllands Politi.