Truede kontrollør gentagne gange
Patrulje tog imod hidsig mand på banegården i Aarhus
Arkiv
En 31-årig mandlig togpassager var tirsdag eftermiddag egentligt på vej fra Aalborg til København, men da han ikke havde billet og tilmed begyndte at råbe af kontrolløren, endte han med at blive smidt af i Aarhus.
Her tog en patrulje imod ham på banegården, hvor han klokke 15.45 blev anholdt og sigtet for at true en person i offentligt tjeneste, oplyser Østjyllands Politi.
Ifølge den 31-årige havde han tidligere på dagen fået en afgift for at køre uden billet, men den kunne han ikke finde, da kontrolløren bad om en billet.
Han blev derfor frustreret og råbte af kontrolløren. Ifølge kontrolløren truede den 31-årige ham gentagne gange, og derfor blev politiet tilkaldt.
dp