Fortsæt til indhold

Asylansøger på tyvetogt i Føtex: Afsløret ved kassen

Krimi
Arkiv

Føtex i Stationscentret i Roskilde havde tirsdag klokken 11.55 besøg af en udenlandsk mand, som forsøgte at stjæle flere forskellige varer, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der var tale om en 56-årig mandlig asylansøger fra Bulgarien, som ifølge personalet var standset og tilbageholdt ved kasselinjen med kosmetiske produkter og to glattejern til en samlet værdi af 1.298 kroner.

Manden blev sigtet for tyveri af varerne og anholdt, og under visitationen fandt politiet ham ligeledes i besiddelse af ca. 0,1 gram hash, som han også blev sigtet for besiddelse af.

Politiet oplyser, at den 56-årige vil høre nærmere i forbindelse med sit ophold på et asylcenter i Danmark.

jn