Fortsæt til indhold

Kvinde slog alarm: Så chokerende samlejebevægelser midt i hovedgaden

Krimi
Arkiv

En 28-årig kvinde fra Højby i Odsherred tog mandag morgen kontakt til politiet, efter hun var blevet blufærdighedskrænket af en mand midt på Højby Hovedgade i Højby.

Klokken var kun 06.58, da kvinden ringede og fortalte, at hun nu igen havde set en mand stå med blottet underliv formentlig ved sin bopæl.

Manden havde også blottet sig samt foretaget seksuelle samlejebevægelser søndag formiddag. Her var det sket midt på fortovet i hovedgaden, oplyste kvinden, som nu havde fået nok af det chokerende syn.

Politiet kørte til mandens bopæl og fik kontakt til en 24-årig mand fra Højby, som blev sigtet for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

Han blev derudover vejledt om anstændig opførsel og vil høre nærmere fra politiet senere, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

jn