Fortsæt til indhold

Özlem Cekic i trafikulykke i nat

Krimi
Arkiv

Den tidligere politiker for SF, Özlem Cekic, var i nat involveret i en trafikulykke.

"I nat fik vi en ekstra chance for at leve videre. Min mand havde inviteret mig ud til biografen. På vej hjem kørte vi på hovedvej på en venstre bane. Pludselig drejede bilen til højre foran os, for at dreje ind til motorvejindkørslen, som lå på den anden side ad vejen til venstre," skriver Özlem Cekic i et facebook-opslag.

"Jeg oplevede alt i slowmotion. Min mand bremsede, alt hvad han kunne. Men jeg kunne se, at vi var direkte på vej ind den anden bil. Vi dør, tænkte jeg. Vi ramte bilen med et brag. Jeg strakte mine ben og holdt vejret. Jeg kunne se airbagen fra modpartens bil springe. Den anden er død, tænkte jeg. Og så gik jeg i stå. Min mand prøvede at få kontakt med mig. Sirene lys lyste vejen. Flere mennesker stak hovedet ind til mig. Jeg blev helt slap i kroppen. Pludselig holdt en mand min kind. Kig på mig, sagde han. Træk vejret. Jeg bemærkede, at jeg stadig holdt vejret. Træk vejret. Og pludselig arbejdede en gråd sig op i min hals. Jeg holdt mandens arm. Og så græd jeg, alt hvad jeg kunne. Du er i chok. Træk vejret, sagde ambulanceredderen igen."

"Politiet konstaterede, at vi ikke havde gjort noget forkert. Vi var så heldige, at modpartens fejl hverken havde kostede os eller ham livet."

"Midt i alt chokket var jeg så glad for og taknemlig over de politibetjente, ambulancereddere og brandfolk, der med en ekstrem høj faglighed, omsorg og venlighed, hjalp alle parter. Tusind tak kære venner! Hvor er vi heldige, at vi bor i et land med så dygtige folk som jer omkring os!" skriver Özlem Cekic.