Politiet fangede tre indbrudstyve på Djursland
Politiet fandt kort tid efter indbrud frem til både tyve og koster
Arkiv
Tre tyve havde ikke succes med at slippe godt fra et indbrud natten til torsdag i Ryomgård. Det lykkedes nemlig for politiet at finde frem til både gerningsmænd og det, det havde stjålet, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Indbruddet fandt sted klokken 00.09 i et værksted på Industrivej, hvor de tre indbrudstyve kom væk fra stedet med tyvekoster. Betjente fandt dog frem til dem, der alle er 25-årige mænd. De blev alle anholdt, og to af dem blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Randers, oplyser politiet.
jwh