Fortsæt til indhold

Kvinde satte sig på 16-årig pige og slog løs på hende

Uro i bus førte til vold mod 16-årig pige

Krimi
Arkiv

En 16-årig pige fik flere skrammer og mindre skader i ansigtet, efter hun søndag kl. 19.16 var blevet slået flere gange af en ukendt kvinde.

Pigen har til politiet forklaret, at hun sad med to veninder i bus 6A mod Viby Torv, da den fremmede kvinde råbte af dem, fordi hun syntes, de larmede for meget.

Det førte til en større diskussion, og da de tre veninder gik ud af bussen ved stoppestedet på Ormslevvej tæt på Viby Torv, fulgte kvinden efter. Ude på fortovet slog kvinden den 16-årige i ansigtet, så hun faldt om. Kvinden satte sig derefter på pigen og slog hende flere gange, iføge vidner, inden nogle trak hende væk.

Det oplyser Østjyllands Politi, der meget gerne vil i kontakt kvinden, der slog løs på pigen. Har du oplysninger om episoden, kan de gives til politiet via tlf. 114.

Kvinden beskrives som:

• Afrikansk af udseende

• Ca. 170 cm høj

• Ca. 25-40 år

• Bredt ansigt

• Hår med dreadlocks sat op i en hestehale

• Iklædt jeans og lang jakke

• Talte dansk og engelsk

jr