Ransagning: Politiet fandt stoffer hjemme hos 50-årig kvinde
Kvinde fra Grenaa sigtet for besiddelse af stoffer
Arkiv
En 50-årig kvinde blev tirsdag formiddag ringet op af Østjyllands Politis specialpatrulje, der bad hende om at komme hjem til sin lejlighed i Grenaa.
Betjentene stod nemlig foran døren og ville gerne ind og undersøge et tip om, at der skulle være stoffer i hendes hjem.
Kvinden kom hjem og åbnede sin dør for betjentene, der inden længe fandt amfetamin, hash og nogle ulovlige piller i mindre mængder.
Østjyllands Politi oplyser, at kvinden er blevet sigtet for besiddelse af stoffer.
jr