Beruset mand generede rejsende i tog til Skanderborg
Ung mand blev bortvist fra tog
Arkiv
Sydøstjyllands Politi blev sent onsdag aften kontaktet af DSB.
Det skyldtes, at der på toget mod Skanderborg var en beruset mand, som generede andre rejsende.
Politiet troppede derfor op ved Skanderborg Station, hvor toget ankom omkring midnat.
Her blev den berusede mand bortvist fra toget.
Det var en 28-årig mand fra Horsens, som dog var faldet til ro, så han slap for at blive sigtet for noget, oplyser Sydøstjyllands Politi.
jr