Fortsæt til indhold

Voldtægt på kirkegård: Nu melder politiet ud

En kvinde har anmeldt en voldtægt.

Krimi
jro

Politiet har anholdt en 30-årig mand og sigtet ham for voldtægt.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tidligere oplyste politikredsen, at en kvinde 35 minutter inde i det nye år anmeldte en voldtægt, der skulle være blevet begået på en kirkegård i området omring Palævej i Augustenborg i Sønderborg Kommune.

Området blev efterfølgende afspærret og afsøgt med hundepatruljer for at finde spor på gerningsstedet, ligesom politiet iværksatte en massiv efterforskning for at finde frem til gerningsmanden.

»Vi har fået flere henvendelser, som vi stadig arbejder ud fra, men ikke noget, vi kan konkretisere nærmere,« sagde Richard Borring, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, i den forbindelse til Lokalavisen.dk.

I samme ombæring blev der udsendt et signalement af voldtægtsmanden.

Klokken 11.20 blev den 30-årige mand, der er fra lokalområdet, så anholdt og sigtet for voldtægten.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i dag klokken 11.20 anholdt en 30-årig mand fra lokalområdet og sigtet ham for voldtægt.

»Anklagemyndigheden skal nu tage stilling til, om der er grundlag for fremstilling i et grundlovsforhør.Syd- og Sønderjyllands Politi kan i øjeblikket - af hensyn til den fortsatte efterforskning - ikke oplyse yderligere til pressen om hændelsen,« skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.