Drama i Lyngby: Derfor stormede kampklædt politi storcenter
Dramatikken i Lyngby Storcenter er afblæst af politiet
Mikkel Brøgger Petersen
Der var heldigvis ingen fare på færde, da kampklædt politi stormede Lyngby Storcenter. Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.
Politiet havde fået en anmeldelse om en mand med pistol i centeret. Det viste sig dog at være én af deres egne.
"Vi har netop talstærkt været til stede i Lyngby Storcenter efter anmeldelse om en mand med pistol i et hylster. Her blev det konstateret, at der var tale om en kollega i civil tjeneste - der var derfor ingen fare på færde," skriver man.
Lokalavisen Det Grønne Område har spurgt Nordsjællands Politi, hvordan sådan en misforståelse kan opstå. Og vi venter på svar.