Chok i mørket: Mand gik rundt på motorvejen
Arkiv
Meldingen fra en bilist om at en mand gik rundt i mørket på Nordjyske Motorvej, fik onsdag aften klokken 17.36 politiet til at haste til området ved Høvejen i Nørresundby.
Da patruljen nåede frem, kunne de se, at en mand gik rundt og ledte efter noget i midterrabatten.
Manden fortalte, at han havde efterladt sin mobiltelefon på taget af sin bil, og han mente, at den måtte være gledet af taget i området, hvor han ledte. Betjentene fik hjulpet ham væk fra motorvejen og hen til sin bil, oplyser Nordjyllands Politi.
jn