85-årig mand og 36-årig kvinde kørte sammen i kryds
Færdselsuheld mellem Hinnerup og Hadsten
Jeppe Rafn
Torsdag formiddag kørte to biler sammen i krydset Bondeshøjvej/Lynghøjvej ved Vitten mellem Hinnerup og Hadsten.
En 36-årig kvinde kom kørende på Lynghøjvej mod nord og blev i krydset påkørt af en 85-årig mand. Det fremgår ikke af politiets foreløbige rapport, hvorfra han kom kørende, men det var angiveligt kvinden, der var skyld i uheldet ved at køre frem for ubetinget vigepligt. Det oplyser Østjyllands Politis pressemedarbdjer Jakob Christiansen til Lokalavisen.
Ifølge politiets oplysninger kom hverken kvinden eller manden umiddelbart alvorligt til skade.
Færdselsuheldet skete torsdag kl. 11.14.