Fortsæt til indhold

Skanderborgensere på slap line i Randers og Aarhus

Tissede på gaden og var i slagsmål

Krimi
Arkiv

Tre unge fra Skanderborg har i nat gjort sig uheldigt bemærket udenfor kommunegrænsen.

Den ene var en 24-årig kvinde, som i nat urinerede op ad en hæk i en gyde ved Skær-Igennem, som er en lille smøge ved busterminalen i Randers. Den unge kvinde fra Skanderborg blev opdaget af politiet, som kvitterede ved at sigte hende for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen.

Den samme skæbne overgik to mænd på 22 og 24, ligeledes fra Skanderborg, som i nat var i byen i Aarhus. De blev kl. 05.15 sigtet for at indlede sig i slagsmål på Åboulevarden i Aarhus C.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jr