To personer sigtet
To personer blev fundet i besiddelse af narko, da Østjyllands Politis specialpatrulje torsdag besøgte to adresser i Grenaa
Østjyllands Politis specialpatrulje besøgte torsdag aften en adresse i Grenaa, hvor de havde mistanke om, at der var ulovlige stoffer. På stedet traf de den 36-årige beboer, som blev sigtet for besiddelse af narko, mens betjentene ransagede hans hjem.
Under ransagningen blev der fundet nogle euforiserende svampe, nogle hashrester og noget ulovligt cannabis-olie, som alt sammen blev beslaglagt.
Efterfølgende tog specialpatruljen videre til en anden adresse i Grenaa, hvor de fandt noget skunk, hash og doping. En 31-årig mand, der bor på stedet, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jwh