Fortsæt til indhold

Gemte sig bag bil: Mand med indrejseforbud stjal tøj og stak af fra vagter

Rumænsk mand med indrejseforbud erkender tyveri

Krimi
Arkiv

Opdatering: Manden er blevet fængslet i 60 dage og udvist af landet med indrejseforbud i 60 dage.

Den 40-årige mand fik en straksdom på 60 dages fængsel og blev udvist af landet med et indrejseforbud på seks år. Han blev fængslet, frem til han skal sendes ud af landet #anklager #politidk https://t.co/0rffdE60qv

— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 26, 2019

Østjyllands Politi fremstiller i dag i Retten i Aarhus en 40-årig mand fra Rumænien, der sigtes for butikstyveri og for at have overtrådt et indrejseforbud, som han fik 25. juni 2018.

Manden blev anholdt mandag kl. 14.21, efter han var blevet taget i at stjæle tøj fra H&M i Storcenter Nord i Finlandsgade i Aarhus N.

Storcentrets vagter var på overvågningsvideoerne blevet opmærksomme på manden, som gik tomhændet ind i butikken og kom ud med en stor og fyldt sort pose.

Vagterne skyndte sig efter manden, der var på vej mod centerudgangen og smed posen fra sig, da han så vagterne. Han gemte sig bag en parkeret bil i Helsingforsgade, men blev fundet og fulgte med tilbage til Storcenter Nord.

Han erkendte at have stjålet tøj for næsten 1.500 kroner, som han havde gemt i en såkaldt russerpose for ikke at sætte butiksalarmen i gang.

Den 40-årige mand fra Rumænien blev sigtet for butikstyveri og viste sig at have indrejseforbud¨, oplyser politiet.

jr