Fortsæt til indhold

"Dit pædofile svin!"

Krimi
Af Daniel Sennek

En 43-årig hypnotisør, der tirsdag er i Retten i Glostrup tiltalt for adskillige overgreb på 10 kvinder og piger, blev under en pause slået ned af en yngre mand, der kaldte ham et "pædofilt svin".

Det skriver Ekstra Bladet.

"Av for saten - han slog mig i hovedet," lød det fra den tiltalte hypnotisør umiddelbart efter episoden ifølge avisen.

LÆS OGSÅ: Hypnotisøren nægter ALT: "16-årig forførte mig, knappede mine bukser op og tog mig i munden"

Den yngre mand vil nu blive sigtet for vold. Han har tilsyneladende ikke noget med sagen at gøre, hverken som tilhører eller vidne.

Kort efter episoden kunne retsmødet fortsætte som planlagt.