Utilfreds kunde gav Bilka-vagt knytnæve i ansigtet
Politiet leder efter voldsmand, der slog vagt i Bilka i Tilst
Arkiv
En uoverensstemmelse mellem to mænd og servicecentret i Bilka Tilst førte torsdag eftermiddag til vold mod en butiksvagt.
Vidner har fortalt, at der var en ophidset stemning, som vagten forsøgte at dæmpe. En af mændene reagerede ved at kaste et glas vand efter vagten og derefter slå ham med en knytnæve i ansigtet, hvorefter de to mænd stak af.
Episoden blev anmeldt torsdag kl. 16.44. Østjyllands Politi oplyser, at man efterforsker sagen og skal blandt andet se, om videoovervågningen kan hjælpe.
jr