33-årig fængslet efter narkofund i Allingåbro
Varetægtsfængslet mand er sigtet for at ville sælge narko
En 33-årig mand skal tilbringe de næste tre uger bag tremmer.
Han er sigtet for besiddelse af forskellige former for narko med henblik på salg.
Stofferne blev fundet på en adresse i Allingåbro, hvorefter den 33-årige mand blev anholdt og efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør. Det foregik torsdag i Retten i Randers, der besluttede at varetægtsfængsle manden i tre uger frem til 19. december.
Østjyllands Politi anmodede om dørlukning ved grundlovsforhøret. Det gjorde man af hensyn til sagens efterforskning, og politiet vil derfor ikke offentliggøre yderligere oplysninger i sagen.
Den 33-årige mand blev varetægtsfængslet frem til den 19. december. Han kærede kendelsen til landsretten #anklager #politidk https://t.co/YPfXY98NgD
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 28, 2019
jr