Unge sad og røg joint: Blev frastjålet hash og overfaldet af drengegruppe
En håndfuld drenge overfaldt to unge i et skur
En 17-årig pige og en 18-årig mand har anmeldt, at de tirsdag klokken 18.12 var blevet udsat for et røveri omkring Bronzealdervænget i Hasle.
Ifølge anmeldelsen sad de et i skur i et grønt område og røg en joint, da de blev kontaktet af en gruppe på fem-seks drenge. De tog en klump hash fra pigen og manden og truede dem, da de forsøgte at få klumpen tilbage. Drengene tog også fat i manden under en diskussion og gav ham flere slag i ansigtet, inden det lykkedes ham og pigen at stikke af.
Den 18-årige kom umiddelbart ikke alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politi.
Gerningspersonerne beskrives som:
A:
• Arabisk af udseende
• Ca. 15-16 år
• Ca. 175-180 cm
• Højt, krøllet mørkt hår
• Iklædt en sort jakke
B:
• Arabisk af udseende
• Ca. 13 år
• Ca. 175-180 cm høj, buttet
• Iklædt en rød hættetrøje eller jakke med hætte
C:
• Arabisk af udseende
• Ca. 13-15 år
• Ca. 160-165 cm høj
• Iklædt en sort dynjakke.
D:
• Arabisk af udseende
• Ca. 14-16 år
E:
• Arabisk af udseende
• Ca. 14-16 år
Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner eller andre, der har en formodning om, hvem en eller flere af drengene er. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
jr