Nu er han 500.000 kr. rigere

Bitcoins. Man skal have været begravet under en sten for ikke at have hørt om kryptovalutaen det senere halve år. Især omkring juletid væltede det ud med historier om personer, der havde scoret den helt store jackpot.

Folk, der havde investeret i bitcoins, da de var ganske få kroner værd - kunne nu se millionerne rulle ind på kontoen. Her i Gribskov sidder der også en mand, der har skudt papegøjen.

I 2011 hørte Henrik Koch første gang om bitcoins. Han er uddannet svagstrømsingeniør og har i mange år arbejdet med software. De seneste år er dog brugt på arbejdet med mikrobryggeriet 'Det Våde Får'. Men da han hørte om Bitcoins vågnede computernørden i ham op igen.

“I 2011 minede man selv sine bitcoins, og dér tænkte jeg, at det måtte jeg også prøve. Bare for at se, hvad der skete, og om man kunne bruge dem,” fortæller Henrik Koch.

For at sætte tingene i relief var én bitcoin dengang under to kroner værd. Og ingen vidste, om de nogensinde ville blive noget værd. Men hele ideologien bag Bitcoins tiltalte Henrik Koch.

“To pct. af verdens BNP går i dag til transaktionsomkostninger. Det er horribelt. Hvis man har Mastercard, giver man tre eller fire pct. Tænk hvis man hævede skatten med det,” siger han og fortsætter:

For mange penge går til spilde

“Det var spændende. Også det her med at man selv høstede, og der ikke kunne opstå inflation. Jeg kan huske i 80erne, hvor prisen på mælk var steget, hver gang man gik ned for at handle. Det var helt sindssygt med de 18 pct. inflation, der var dengang. Det kan ikke ske med bitcoins.”

Tanken bag bitcoin er at lave en virtuel valuta, hvor indehaverne kan handle direkte med hinanden - uden om bankerne. Dermed slipper man for gebyrer og transaktionsomkostninger. Og fordi en bitcoin er virtuel, eksisterer den i udgangspunktet kun på en computer. Det er derfor ikke en valuta, man bare kan hæve og så gå ned at handle med.

Lavede selv bitcoins

Det var de idealistiske tanker om en valuta, hvor der ikke er nogen, der opkræver penge for at du kan bruge den, der tiltrak Henrik Koch. Derfor begyndte Henrik Koch at fremstille sine egne bitcoins.

“Man minede dem ved at hjælpe med at løse et matematisk problem. Så jeg tændte computeren og meldte mig ind i et online miningselskab. Så stod computeren ellers bare og regnende og regnede.”

“Jeg havde en ret kraftig gamercomputer, og grafikkort var der nok af. Man kunne også lade sine grafikkort regne, for det var i virkeligheden meget simple matematiske problemstillinger. Grafikkortet havde 100 processorer, så nu gik det pludselig hurtig. En dag fik jeg pludselig en bitcoin fra det dér miningselskab. Den var vel et par kroner værd eller sådan noget. Det var ikke meget, og der var sikkert blevet brugt for lige så mange kroner i strøm på at lave den.”

Pakkede det hele sammen

“Så kom der lidt flere og lidt flere bitcoins. På et tidspunkt holdt jeg op, for nu havde jeg 12. Og det var pisse-irriterende med grafikkortet, og softwaren skulle pakkes ned, hvis computeren skulle bruges til andet. Ungerne skulle også bruge den. Så jeg pakkede det hele sammen og tænkte, hvad kan jeg så bruge mine 12 bitcoins til. Det viste sig, at jeg kunne købe en kop kaffe et sted i Californien. Så jeg lod dem ligge, og tænkte, at det kunne være, der kom mere gang i den her business på et senere tidspunkt.”

Herefter tjekkede Henrik Koch kun sporadisk værdien på sine bitcoins. Og selvom værdien steg en smule, var det stadig bare lidt en legevaluta.

“De var måske 5-10.000 kr. værd. Men de var jo reelt ikke noget værd, fordi jeg ikke kunne handle med dem. Der var ikke noget, der hed børser dengang.”

Computer brød sammen

Og så skete der det, der ofte sker. Efter noget tid brød harddisken på computeren sammen. Henrik Koch satte en ny disk i, men heldigvis lider han af samme last som mange andre danskere. Lasten med, at man nok hellere lige må gemme ting for en sikkerheds skyld.

“Computeren, som mine bitcoins lå på, har været tændt døgnet rundt, siden jeg byggede den i 2000. Så den har slidt nogle harddiske op. Det gjorde den også med den disk. Den flåede jeg ud og installerede en ny. Men som den bondemand jeg er, lagde jeg harddisken om bagved, for måske kunne den bruges i fremtiden.”

Siden voksede bunken af opslidte harddiske. Sidste sommer begyndte snakken om bitcoins for alvor at bluse op. I januar 2017 var én bitcoin 5.800 kr. værd. Seks måneder senere var den steget til 15.000 kr. Det svarede til, at hvis man i 2010 havde købt for 700 kr. bitcoins, så ville de nu være 482 MILLIONER kr. værd. Men troede man, at farten var ved at tage af bitcoinens eksplosive vækst, tog man fejl. I december 2017 ramte bitcoin sin hidtidige top, da værdien af en enkelt bitcoin nåede op i en pris på 122.015 kr.

Havde glemt alt om dem

Henrik Koch havde egentlig glemt alt om sine bitcoins, men da medierne sidste sommer pludselig begyndte at skrive om dem, måtte han hellere lige tjekke, hvad det handlede om.

“I sommer kunne jeg ikke undgå at høre, at der var meget hype omkring bitcoins. Så måtte jeg slå op og se, hvad de var værd. Det var mange tusinde kroner. Jeg kunne ikke engang huske, hvor mange bitcoins jeg havde, men jeg vidste, at jeg nu pludselig havde værdier for mere end 100.000 kr. Det gjorde jo det hele lidt sjovere.”

Herefter begyndte det store detektivarbejde. For hvor var det nu lige, at Henrik Koch havde lagt sine bitcoins?

“Jeg kunne godt erindre, at jeg havde haft dem - og at jeg havde lavet dem. Men jeg kunne ikke lige huske, hvilket password jeg havde til min wallet (en computerpung, hvor man gemmer sin bitcoins, red.) eller hvilken harddisk de lå på. Jeg kunne godt høre, at man blev ved med at snakke om bitcoins. Så jeg slog kurserne op, og de steg stadig. Der tænkte jeg, at jeg nok var nødt til at bruge nogle timer på at finde den gamle harddisk frem.”

Som sagt så gjort. Og efter nogle timers arbejder var der bonus.

Efter fire timer var den der

“Det tog måske fire timer, før jeg fandt frem til dem. Jeg prøvede at importere filen over i en anden wallet, fordi harddisken ikke længere virkede. Men det kunne man selvfølgelig ikke.”

“Samtidig var mit nuværende styresystem så nyt, at det ikke var kompatible med de gamle harddiske. Så jeg var nødt til at finde en rigtig gammel udgave. Og så gik den i gang med at synkronisere, men efter kort tid var disken fuld. Dér opstod næste problem. Computeren skulle synkronisere 122 gigabyte data, og det var der ikke plads til. Så det var forfra.”

Men så kørte det også på skinner med at genskabe de gamle bitcoins. Sådan da.

“Jeg kunne godt se, at harddisken var igang med at overføre mine bitcoins. Men jeg kunne ikke røre noget. Computeren var fuldstændig låst og snurrede og snurrede. Men efter tre uger kunne jeg endelig røre musen. Og så sagde det altså katjing. Så var den der. Jeg havde de 12 bitcoins.”

Drømte om ny bil

Faktisk viste det sig at være en god ting, at det havde taget så lang tid at genskabe Henrik Kochs bitcoins. For i mellemtiden var deres værdi steget yderligere.

“Jeg ville gerne have en ny bil. Så jeg gik i gang med at se på nogle forskellige. Den gamle bil var håbløs. Man vidste ikke, om man kom hjem, når man kørte ud. Og jeg har haft et par Mercedeser, så jeg ledte efter Mercedes firehjulstrækkere, der kunne trække en fåretrailer. Men så så jeg prisen på sådan én og tænkte 'ups'. Men heldigvis havde mine computere brugt så lang tid, at bitcoins nu var endnu mere værd,” siger han med et grin.

“Jeg løb også ind i et problem med passwordet. Det viste sig, at jeg aldrig havde lavet noget. Så jeg havde noget, der var mere end en halv million værd, der ikke var beskyttet af password. Det var ikke så smart.”

Men én ting er at have nogle bitcoins, der ifølge en tabel er uhyrlig mange penge værd. Noget andet er at sælge dem - og rent faktisk få pengene.

“Jeg vidste ikke meget om at sælge dem, så det skulle jeg først finde ud af. Der var børser i udlandet, men når man ser dem, var det svært ikke at tænke 'Får jeg nogensinde pengene?'. Det var ikke særlig rart.”

Bitcoins steg og steg

“Jeg tilmeldte mig et sted, hvor hjemmesiden var nede halvdelen af tiden, fordi der var så meget hype omkring det hele. De kunne ikke verificere nye kunder, så det tog længere og længere tid. Men værdien af mine bitcoins blev bare ved med at stige, så det var meget heldigt.”

“Det sværeste var at finde købere. Bitcoinbørserne virkede ikke særlig godt. Men jeg kom ind i en Facebook-gruppe, hvor folk var helt vilde efter at købe. Jeg skrev, at jeg kun ville mødes og handle. Der var meget stor interesse. Jeg lavede en aftale med en mand, der kom og betalte 25.000 kr. i kontant, og så fik han en halv bitcoin. Det var smukt.”

“Det var egentlig også først dér, at min kone troede på, at bitcoins rent faktisk var noget værd. Sådan havde jeg det også lidt selv. Indtil da havde det været lidt uklart, om det var folk, der bare legede og spekulerede. Rundt om på nettet spurgte mange folk, hvordan de egentlig fik pengene ud, når de havde solgt. Meget af det har været en leg. De har aldrig prøvet at hæve pengene.”

Efter den første handel til 25.000 kr. kom der flere og flere handler til.

Solgte stille og roligt

“Jeg solgte stille og roligt. Både i november og december. Jeg fik ikke solgt, da en enkelt bitcoin var på sit højeste og var over 120.000 kr. værd. Jeg startede med at sælge til 50.000 kr. og har også solgt til 90.000 kr. Så jeg er udmærket tilfreds.”

“Jeg lavede mest nogle småhandler, og så lavede jeg nogle større handler med soldater, der havde tjent skattefri penge, når de havde været udsendt. De ville også gerne være med på bølgen. Jeg endte med at sælge otte bitcoins og fik 450.000 kr. ud af det. De sidste fire har jeg beholdt, så må vi se, om priserne stiger eller falder.”

Med de 450.000 kr. på lommen kunne drømmen om en ny bil endelig indfries. Derfor holder der nu et monster af en firehjulstrækker i garagen.

“Jeg kunne aldrig have fundet på at købe sådan en bil ellers. Af ren og skær nærighed. Min anden Mercedes derude er 26 år gammel og konens er 15. Så på den måde er det ret sjovt, at noget, der startede som en idé på min computer, nu er blevet til en stor Mercedes.”

Værdien af bitcoin er siden den toppede i december, faldet markant. Mens prisen for en enkelt altså toppede på 120.000 kr. i december, er én bitcoin i dag lige over 58.000 kr. værd.