Fortsæt til indhold

Gruppeoverfald på 15-årig i Brabrand: Havde flere synlige skader i ansigtet

15-årig blev overfaldet efter møde med uvenner i bus

Krimi
Arkiv

En 15-årig dreng blev tirsdag kl. 19.20 overfaldet af en gruppe unge mænd og drenge, efter han var stået af bussen på Silkeborgvej i Brabrand. Gerningspersonerne var med i bussen og steg af bussen sammen med den 15-årige, som de fulgte efter og begyndte at slå og sparke. Han havde flere synlige skader i ansigtet, da en patrulje kom frem, oplyser Østjyllands Politi.

Offeret kender gerningspersonerne og har angiveligt nogle 'uoverstemmelser' med dem, oplyser politiet, som derfor har en formodning om, hvem de er. Man vil dog alligevel gerne høre fra eventuelle vidner til overfaldet i aftes.

Østjyllands Politi vurderer, at episoden umiddelbart intet har at gøre med hændelsen i Frydenlundscentret samme aften, og at det ikke er de samme personer, der står bag de to episoder.

jr