15-årig stukket ned på ungdomsklub
15-årig var i kritisk tilstand og i livsfare, men skulle nu være stabil
Lørdag aften var en blodig af slagsen, hvor politiet flere gange måtte rykke ud til knivstikkerier. Et skete på Christianshavn, og et andet fandt sted på Amager.
Ved Sundbyvestervej og Englandsvej nær en ungdomsklub blev en blot 15-årig dreng stukket med kniv. Det skriver Ekstra Bladet.
Den unge mand var angiveligt alvorligt såret og i kritisk tilstands, men ifølge Ekstra Bladet er han på hospitalet blevet stabiliseret.
Politiet har i den forbindelse anholdt en 16-årig dreng, som man mistænker for at stå bag knivstikkeret. Både den 15-årige og den 16-årige var i ungdomsklubben.
En 16-årig er mistænkt for at stikke en 15-årig ned lørdag aften på Amager i København.
Politiet mangler stadig at afhøre andre interessante unge, der var tilstede, og det efterforskes stadig, præcist hvor knivstikkeret fandt sted, fortæller politiet til Ekstra Bladet.
Samme aften fandt der også et knivstikkeri sted nær Christiania på Christianshavn.
Her blev en mand stukket i overkroppen og er uden for livsfare.
I den sag har politiet ikke fundet frem til en gerningsmand.
dp