To dage i træk med tyveri fra varebiler i Herskind
Lignende tyverier to dage i træk på naboveje
Arkiv
To dage i træk er der blevet stjålet værktøj fra varebiler i Herskind.
Den ene episode er sket på Vibevænget i Herskind, hvor der er opbrudt en sidedør på en VW Transporter og stjålet elværktøj for et ukendt beløb. Det er sket på et tidspunkt mellem tirsdag kl. 17 og onsdag kl. 6.30.
Den andet tyveri er foregået på nabovejen Fuglevænget, hvor det er gået udover en Mercedes Vito. Her har gerningspersonen både opbrudt en sidedør og knust en rude i bagdøren, oplyser Sydøstjyllands Politi. Der er stjålet elværktøj, blandt andet en stamper og en kapsav. Dette tyveri er sket mellem onsdag kl. 20 og torsdag kl. 20.
jr