Holdt morgenfest for indsat i arresten
Tre unge kvinder skabte en mindre morgenfest foran arresten i Aarhus
Arkiv
Søndag morgen besluttede tre unge kvinder sig for at få kontakt til en indsat i arresten i Christiansgade i Aarhus.
Kvinderne kørte op til arresten i en bil klokken 09.20 og spillede høj musik, råbte og lavede fagter for at få fat i en indsat.
Det lykkedes dem.
Da politiet ankom til stedet, sad de tre kvinder, der er 20, 23 og 24 år, på en halvmur med front mod arresten.
De blev alle tre sigtet for overtrædelse af straffeloven ved at have taget kontakt til en indsat. Herefter blev de bortvist fra stedet.
dp