Fortsæt til indhold

På vej hjem fra Bilka: Plyndret af røver med skruetrækker

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi modtog mandag klokken 14.32 en anmeldelse om røveri mod to mænd på Tilst Skolevej i Tilst.

En 27-årig mand havde sammen med en kammerat havde været i Bilka og havde handlet ind, hvorefter de var gået hjem mod den 27-åriges adresse.

Efterfølgende mødte de gerningsmanden, som truede dem med en skruetrækker, hvorefter han fik udleveret en pose og løb fra stedet.

Politiet har foretaget en anholdelse i sagen, nemlig en 42-årig mand fra Aarhus, som dog er løsladt igen, oplyser Østjyllands Politi.