Fortsæt til indhold

Politirapporten: Tyv gemte stjålen lampe i smøge

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fredag 20. december

Krimi
Arkiv

Fremstilling i Aarhus

Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 11.00 en 23-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for at have tidligt fredag morgen at have brudt ind i en lejlighed på Åboulevarden i Aarhus. Østjyllands Politi fik kl. 5.27 en anmeldelse om, at en mand i mørkt tøj var løbet fra en lejlighed, hvor der var blevet stjålet flere designlamper.

Kort efter ringede en anden anmelder ind og fortalte, at en mand netop havde gemt en lampe omkring Telefonsmøgen. Det syntes både anmelder og politi virkede noget mistænkeligt, og flere patruljer blev sendt afsted for at lede efter manden. Klokken 5.40 blev han fundet i Aarhus midtby, hvor han gik rundt med en anden lampe, der stammede fra lejligheden på Åboulevarden.

Han blev anholdt og sigtet for indbrud. Da den 23-årige er kendt for lignende kriminalitet, fremstilles han i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Den 23-årige blev varetægtsfængslet i 4 uger. Han nægter sig skyldig. Han kærede ikke kendelsen. #politidk #anklager https://t.co/vWZZ8DJJqN

— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) December 20, 2019

Sigtet for narkokørsel havde bat i bilen

En 36-årig mand blev natten til fredag kl. 00.45 anholdt, da en patrulje standsede hans bil på Kappelvænget i Aarhus V. Den 36-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor sigtet for narkokørsel.

En joint i hans lomme kostede ham yderligere en sigtelse, og da betjentene fandt et baseballbat i bilen, blev han også sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Mand med stjålne dæk havde halskniv

En 23-årig mand ringede til politiet, da han torsdag aften opdagede, at de fire bildæk han havde fået stjålet tidligere, nu var sat til salg på Den Blå Avis. En patrulje fandt frem til den 36-årige mand, som havde sat dækkene til salg, og besøgte ham på en adresse i Åbyhøj.

Her lå dækkene ganske rigtigt, og den 36-årige fortalte, at han havde købt dem privat af en anden mand. Den 36-årige blev derfor sigtet for hæleri. Under ransagningen af den 23-åriges hjem fandt betjentene også en halskniv og et knojern, som han blev sigtet for at besidde.

Færdsel

Torsdag kl. 7.53 skete der et færdselsuheld i krydset Åby Ringvej/Gudrunsvej i Åbyhøj. En 57-årig mandlig bilist og en 37-årig kvindelig bilist stødte sammen i krydset. Ingen af dem kom umiddelbart noget til.

Færdsel

Torsdag kl. 8.12 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Brabrand. En 42-årig kvindelig bilist kørte op bag i en bil ført af en 40-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade.

Færdsel

Torsdag kl. 9.27 skete der et færdselsuheld i krydset Grenåvej/Skovlundvej i Skødstrup. En 29-årig kvindelig bilist svingede til venstre ad Skovlundvej og ramte ind i en bil ført af en 35-årig mand, som kom kørende ligeud. Der skete stor skade på bilerne, men ingen af de involverede kom umiddelbart alvorligt til skade. Kvinden blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Færdsel

Torsdag kl. 15.33 skete der et færdselsuheld i krydset Silkeborgvej/Viborgvej i Aarhus C. En 18-årig kvindelig bilist kørte ind i en 25-årig kvinde, som kom cyklende ud i krydset. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at vise nok agtpågivenhed i trafikken.

Færdsel

Torsdag kl. 20.12 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Djurslandsmotorvejen ved Lisbjerg.

Indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:

• På Nørreport i Aarhus C begået torsdag d. 19/12 mellem kl. 13.45 og kl. 18.16

• På Nørreport i Aarhus C begået torsdag d. 19/12 mellem kl. 10.00 og kl. 19.20

jr