Fortsæt til indhold

Skal fejre jul i arresten

To georgiere opholder sig ulovligt i Danmark. Onsdag blev de anholdt i Thorsø

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fremstillede fredag formiddag to mænd fra Georgien på Udlændingeloven i Retten i Randers. De blev anholdt onsdag i en lejlighed i Thorsø, da de begge opholder sig ulovligt i Danmark. Det oplyste Østjyllands Politi fredag i døgnrapporten.

Ifølge Midtjyllands Avis blev resultatet af grundlovsforhøret, at de to georgiere, der er henholdsvis 31 og 33 år, skal varetægtsfængsles i fire uger med henblik på udvisning.

Ifølge mediet blev den 31-årige desuden sigtet for hælderi, idet politiet på hans bopæl i Thorsø fandt 68 pakker barberblade, som han ikke kunne redegøre for.

jwh