Fortsæt til indhold

Mand blødte fra panden

Der opstod natten til fredag uro på Klostertorvet i det centrale Aarhus

Krimi
Arkiv

En patrulje fra Østjyllands Politi bemærkede fredag klokken 03.15 noget tumult på Klostertorv i Aarhus. Da betjentene rettede henvendelse til gruppen, så de, at den ene af personerne, en 23-årig man, havde en bule i panden, hvor der kom friskt blod fra. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 23-årige forklarede til politiet, at han på den modsatte side af gaden havde smidt noget papir fra sin mad. En 31-årig mand, som havde set det, var blevet meget fortørnet over det og var fulgt efter den 23-årige over gaden, hvor der var opstået tumult.

Den 23-årige mand fortalte, at den 31-årige mand under tumulten havde banket hans hoved ned i jorden. Politiet fik hurtigt fat i den 31-årige, som blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

jwh