Flere juleindbrud i boliger på Djursland
Tre indbrud i boliger omkring Rønde
Arkiv
Østjyllands Politi har i det seneste døgns tid fået tre anmeldelser om indbrud i boliger på Djursland.
De tre indbrud er alle sket i Syddjurs Kommune, omkring Rønde.
Det første indbrud er begået i Østergårdsparken i Ugelbølle på et tidspunkt mellem 23. december kl. 17 og 24. december kl. 14.
Det andet indbrud skete på Havrevænget i Thorsager, hvor der har været ubudne gæster 24. december mellem kl. 14 og 22.30.
Det tredje indbrud er sket på Ebeltoftvej omkring Feldballe. Her har der været tyve på spil mellem 24. december kl. 14.15 og 25. december kl. 00.15.
Det oplyser politiet i døgnrapporten.
jr