Fortsæt til indhold

Ups: Fangeflugt fra Arrest

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser 18-årig mand efter undvigelse fra Sønderborg Arrest

Krimi
Arkiv

To 18-årige undveg mandag eftermiddag fra arresten i Sønderborg. Den ene blev anholdt under en time efter anmeldelsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en 18-årig mand i forbindelse med en undvigelse fra arresten i Sønderborg tidligere mandag.

Politiet har udsendt denne beskrivelse af flugtfangen:

Sydlandsk af udseende

Ubarberet

Almindelig af bygning

180 centimeter høj

Sort hår, kort i siderne og høj, krøllet frisure i toppen

Iført bordeaux dynejakke, sorte joggingbukser med to hvide yderstriber samt badesandaler

Flugtfangen betegnes ikke som farlig, men politiet opfordrer borgere, der måtte se den 18-årige, om ikke selv at tage kontakt, men ringe til Servicecentret på telefon 1-1-4 med oplysningerne.

Politiet modtog anmeldelsen om undvigelsen klokken 13.29. Ved hændelsen var to arrestanter undveget. Men den ene, en ligeledes 18-årig mand, blev anholdt klokken 14.06 i Sønderborg by af en patrulje.