Kvinde amok på tankstation: Smadrede 47-årig mands bil, da han gik ind for at betale
En meget utålmodig kvinde begik groft hærværk mod bil på Circle K i Helsinge
Arkiv
Nordsjællands Politi efterlyser en kvinde, som søndag eftermiddag ved 13-tiden udøvede groft hærværk på en bil på Cicle K-tankstationen på Rundinsvej i Helsinge.
Den utålmodige kvinde blev tilsyneladende voldsomt irriteret, da en 47-årig mand gik ind i tankens butik for at handle og imens lod sin bil holde og blokere pladsen ved benzinstanderen.
Med en ukendt genstand lavede hun flere grimme buler i kølerhjelmen på mandens bil, og herefter kørte hun fra stedet.
Kvinden beskrives som: 35-40 år, 177 cm. høj og spinkel af bygning, lys i huden med brunt, mellemlangt hår, dansktalende, iført mørkeblå bluse, mørke bukser, sandaler og solbriller.
jn