Hjemmerøveri: Tre hætteklædte personer trængte ind til 77-årig mand
De tre hætteklædte personer forsøgte at true sig til kontanter og gennemrodede stue og køkken
Arkiv
En mand på 77 år blev i nat udsat for hjemmerøveri. Det skete i mandens private hjem i Hornslet.
Østjyllands Politi oplyser, at tre hætteklædte personer fredag klokken 00.28 indfandt sig på mandens adresse, Skolevangen i Hornslet, hvor den 77-årige beboer var hjemme.
Her forsøgte de tre hætteklædte personer at true sig til kontanter og gennemrodede stue og køkken, oplyser Østjyllands Politi.