Fortsæt til indhold

"Du går ingen steder, før jeg har kneppet dig!"

Krimi
Jacob Nielsen

"Jeg skal kneppe dig! Du går ingen steder, før jeg har kneppet dig!"
Med en blanding af disse brutale ord og vold, fastholdt og voldtog en 47-årig somalisk mand en 30-årig kvinde i en lejlighed i Valby natten til den 12. april.
Det mener anklagemyndigheden, som har rejst tiltale mod den 47-årige, som til dagligt bor i Sverige. Han kræves idømt en lang fængselsstraf samt udvisning af Danmark for bestandigt i en retssag som begynder i næste uge. Det skriver eb.dk.
Gerningen betegnes som voldtægt af særlig farlig karakter. Efter sigende skulle somalieren have slået kvindens hoved ind i en væg flere gange, pisket hende på ryggen med en ledning, revet hende i håret, knivstukket hende i brystet og tildelt hende flere slag og spark blandt andet i hovedet, inden han voldtog hende, skriver eb.dk.
Dømmes den 47-årige mand for voldtægt af særlig farlig karakter, kan han se frem til en længere fængselsstraf. Strafferammen går op til 12 års fængsel.