Vildt fund: Flere 1000-kronesedler lå og flød i rabatten
En 49-årig mand fandt mandag aften en stribe henkastede pengesedler i Køge
En 49-årig mand fra Køge spærrede øjnene noget op, da han mandag aften fandt flere pengesedler, som lå og flød i græsrabatten på Kongebrovej i Køge.
Manden indsamlede pengesedlerne og kontaktede ved 23-tiden politiet for at aflerede sedlerne.
Efterfølgende kørte patruljen til Kongebrovej for at kontrollere, om der skulle være flere pengesedler i området, men det lykkedes ikke at finde flere, og ved en foreløbig undersøgelse af de 1000-kronesedler, som manden havde indleveret, kunne det tyde på, at de måske var falske.
Derfor har Midt- og Vestsjællands Politi nu sendt de fundne pengesedler til kriminalteknisk undersøgelse for at få afklaret deres ægthed, og om man eventuelt kan sikre spor for at identificere den eller de, som står bag fremstillingen.
jn