Fortsæt til indhold

Hjemmerøveri: Beboer angrebet med peberspray

Krimi
Arkiv

Den 1. januar trådte en ændring af våbenloven i kraft, der betyder, at det er lovligt at købe og besidde peberspray til brug ved selvforsvar i eget hjem, men våbnet kan jo også bruges af de kriminelle. Det måtte en 57-årig mand fra Åbyhøj sande, da han søndag blev offer for et hjemmerøveri, skriver Lokalavisen Aarhus.

Under hjemmerøveriet sprøjtede gerningmsmanden den 57-årige i hovedet med en peberspray, inden han stak af fra stedet med et smykke.

Det lykkedes dog politiet at anholde gerningsmanden - en 24-årig mand - nogle timer senere.

Den 24-årige er mandag eftermiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør sigtet for hjemmerøveriet og er blevet varetægtsfængslet frem til 26. april, skriver Lokalavisen Aarhus.

jn