Uhyggelig ulykke: Audi torpederet af metalstang
Arkiv
En mandlig bilist har onsdag formiddag klokken 10.12 været involveret i en dramatisk soloulykke på Ringvejen i Køge, skriver Ekstra Bladet.
Bilisten havnede på uheldig vis i et hegn, der adskiller to kørebaner, og det fik den konsekvens, at en af hegnets metalstænger fløj direkte igennem bilen.
Ulykken er bekræftet af Midt- og Vestsjællands Politi, som dog er sparsomme med oplysninger i sagen.
"Føreren er kørt til sygehuset, men vi ved ikke, hvordan han har det," siger kommunikationsmedarbejder Camilla Broholm fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.
jn