Tog i brand: Passagerer evakueret uden deres ejendele
Arkiv
OPDATERING KL. 13.30:
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at årsagen til togbranden på Ringsted Station var en defekt bremse, som havde sat sig fast og på den måde udviklet høj varme. Ingen passagerer er kommet til skade.
OPRINDELIG ARTIKEL:
Et DSB-tog fra København mod Odense er for kort tid siden blevet evakueret på Ringsted Station. Det oplyser et vidne til Lokalavisen.dk.
Evakueringen skete, fordi en mindre brand var opstået i den forreste del af toget. Branden havde genereret en del røgudvikling.
"Vi fik at vide, at vi skulle forlade toget omgående uden vores ejendele. Der var lidt panik på," siger vidnet til Lokalavisen.dk.
Brandvæsenet skulle være ankommet og er i gang med at slukke branden.
jn