Bizart tidsfordriv: Kvinde morede sig ved at kaste vand fra bil mod kærestepar
Besynderlig opførsel i trafikken
Arkiv
En 21-årig mand og hans kæreste blev mandag aften klokken 23.04 ramt af vand, der blev kastet fra en forbikørende bil i Kgs. Lyngby nord for København, oplyser Nordsjællands Politi.
Manden og hans kæreste stod på Jernbanepladsen, da en 20-årig kvinde kastede vand mod dem.
Politiet fik kontakt til den 20-årige kvinde, som noget brødebetynget indrømmede, at hun i kådhed havde kastet vand ud af bilen og mod manden og hans kæreste.
Hun blev venligt, men bestemt, vejledt om, hvordan man skal opføre sig mod andre, oplyser Nordsjællands Politi.