Knivdrama på åben gade: 36-årig kvinde dolket i bryskassen og armen
En 36-årig mand er anholdt efter knivstikkeriet i Esbjerg
Den 36-årige kvinde, der torsdag formiddag blev angrebet med kniv på Bøndergårdsvej i Esbjerg, er uden for livsfare.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som modtog anmeldelsen om knivstikkeriet på klokken 10.41.
Den 36-årige kvinde fra Esbjerg var blevet stukket med kniv i brystkassen og den ene arm.
En 36-årig mand blev anholdt tæt på selve gerningsstedet i umiddelbar forlængelse af overfaldet. Ved anholdelsen, som forløb uden dramatik, blev manden fundet i besiddelse af en kniv med frisk blod på, oplyser politiet.
Kvinden blev kørt til behandling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. De pårørende er underrettet.
Anklagemyndigheden skal nu vurdere, om den anholdte mand skal fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.
Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.
jn