Uhyggeligt voldtægtsforsøg i lufthavnen i morges
Politiet efterlyser mistænkt på billederne til voldtægtsforsøg i Københavns Lufthavn Kastrup
OPDATERING SØNDAG:
Den efterlyste er anholdt natten til søndag. Læs mere her.
OPRINDELIG ARTIKEL:
Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en gerningsmand til et voldtægtsforsøg begået i Københavns Lufthavn i morges klokken cirka 07.30.
I den forbindelse offentliggør politiet billeder af den mistænkte i sagen.
Personen på billederne beskrives som: Mand, 25-30 år, 190-200 cm. høj, spinkel af bygning, mørk brun i huden, krøllet sort hår, iført grå hættetrøje med en grøn/gul t-shirt indenunder, sort/hvid-mønstrede shorts, sorte busker under sine shorts, hvide sko og hvide in-ear høretelefoner.
Gerningsmanden er set på overvågningskameraer klokken 07.35 på stationen ved Københavns Lufthavn, hvor han steg på Øresundstoget i retning mod Østerport.
Borgere, der har oplysninger i sagen, kan kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.