Kvindelig spritbilist skyld i uheld
Her er uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport for Aarhus
Østjyllands Politi modtog natten til søndag klokken 02:30 en anmeldelse om et færdselsuheld på Søndre Ringgade i det centrale Aarhus. En 27-årig kvindelig bilist var kommet kørende ad Sønder Ringgade i sydøstlig retning, hvor hun overså en 25-årig mandlig bilist, der holdt stille for rødt lys og ramte denne bagfra.
Den 27-årige kvindelig bilist blev efterfølgende skønnet påvirket af alkohol og blev derfor anholdt til udtagning af blodprøve.
Det oplyser politiet i døgnrapporten.
Døgnets øvrige hændelser
Færdselsuheld
Østjyllands Politi modtog lørdag klokken 18:39 en anmeldelse om færdselsuheld på Hindøvænget i Tilst.
En 42-årig mandlig bilist var kommet kørende ad Hindøvænget i østlig retning. I krydset med Nekseløvej var den 42-årig mandlige bilist kørt ud for ubetinget vigepligt og havde påkørt en 36-årig mandlig bilist, der var kommet kørende ad Nekseløvej i sydlig retning. Ingen personskade.
Spirituskørsel
En 54-årig mandlig bilist kørte lørdag klokken 16:48 personbil på Djurslandmotorvejen i Aarhus N, selvom han påvirket af alkohol over det tilladte. Det kostede derfor manden en sigtelse for spritkørsel.
Narkopåvirket motorcyklist
En 21-årig mand kørte lørdag klokken 20:16 motorcykel på Allégårdsvej i Åbyhøj, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.
Indbrud
Østerlarsvej i 8210 Aarhus V - sket den 15. juni kl. 01:09.
Rosenkrantzgade i 8000 Aarhus C - sket den 15. juni i tidsrummet mellem kl. 12:00 og kl. 13:48.
Johan Langes Vej i 8000 Aarhus C - sket den 16. juni kl. 00:18.
Rundhøj Allé i 8270 Højbjerg - sket den 15. juni i tidsrummet mellem kl. 00:15 og kl. 08:00.
Janus La Cours Gade i 8000 Aarhus C - sket den 15. juni i tidsrummet mellem kl. 14:00 og kl. 16:00
jwh