Familietur endte tragisk: Kvinde dræbt i voldsom ulykke
Arkiv
Tirsdagens alvorlige trafikulykke på Sønderjyske Motorvej ved Kolding har kostet en 82-årig kvinde fra Køge livet. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV 2 Lorry.
Ulykken skete, da en bilist, som kom kørende i høj fart, overså, at trafikken foran holdt stille.
Den hurtigtkørende bil torpederede en af bilerne i køen, hvori tre familiemedlemmer sad. På bagsædet sad den 82-årige kvinde, og hun blev dræbt i sammenstødet. En 57-årige kvinde, der sad på passagersædet foran, fik flere brud og indre blødninger. Hun er i kritisk men dog stabil tilstand, skriver TV 2 Lorry.
Det var en mand fra Skanderborgområdet som var skyld i ulykken. Han er i behandling for chok.
Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.
jn