Flygtet fra politiet: Hvem har set Walid?
Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi efterlyser en mand, der mandag eftermiddag undveg fra Retten i Næstved efter fremstilling i grundlovsforhør.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi efterlyser Walid Wassim El-Ali, der mandag klokken 15.10 undveg fra Retten i Næstved i forbindelse med et grundlovsforhør. Kort efter at være fængslet lykkedes det ham at undvige via et vindue på første sal.
Walid Wassim El-Ali betegnes ikke som værende farlig.
Han beskrives som: 21 år, 175 cm høj, mellemlangt sort, krøllet hår på toppen af hovedet med kort hår i siderne. Iført sorte kondisko, mørke bukser med en rød stribe ned langs siderne af benene, mørk t-shirt og sort undertrøje indenunder.
Vidner, der har oplysninger i sagen, bedes kontakte Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.
jn