Bil kørte galt og havnede i en å
Solouheld på Vedøvej mellem Kolind og Nimtofte
Arkiv
Tirsdag aften skete der et færdselsuheld på Vedøvej mellem Kolind og Nimtofte. Her var en bil kørt ud på en mark og havnet ved en lille å, der går på tværs af vejen.
Lokalavisen har været i kontakt med Østjyllands Politi for at høre, hvad der skete, men politiet har angiveligt ikke været indblandet, for Østjyllands Politi har ikke registreret uheldet og derfor ingen oplysninger om sagen.
Uheldet blev anmeldt tirsdag klokken 20.13 hos Beredskab & Sikkerhed, der registrerede anmeldelsen som en mindre forurening.
Som det ses på billeder fra stedet, skete der en del skade på bilen, som måtte trækkes fri og køres væk.
jr