Ung kvinde kørt på hospitalet
En 21-årig kvinde slog sig ved uheld, hvor hun påkørte en parkeret bil
Arkiv
Onsdag formiddag klokken 11.17 skete der et alvorligt færdselsuheld på Ydingvej nær Lankjær.
En 21-årig kvinde fra Brædstrup kom kørende i sydvestlig retning og påkørte ved høj fart en bil, der var parkeret i græsrabatten.
Det er uvist, om kvinden ikke nåede at se den parkerede bil.
Ved påkørslen endte kvindens bil med at rulle rundt og til sidst lande på dækkene igen.
Kvinden klagede efterfølgende over smerter i armen og blev kørt på hospitalet i Horsens.
Den 55-årige mand, der havde parkeret sin bil i græsrabatten slap uskadt fra uheldet.
dp