To bilister anholdt i Nimtofte
Patrulje standsede narkobilist og bilist uden kørekort
Arkiv
En politipatrulje standsede søndag aften kort tid efter hinanden to bilister i Nimtofte, der begge blev anholdt og sigtet for henholdvis narkokørsel og kørsel uden førerret.
Første gang var søndag klokken 20.45, hvor en 34-årig kvinde blev standset på Ryomgaardvej. Hun blev anholdt og sigtet for at køre uden førerret.
Et kvarter senere blev en 45-årig mand anholdt på Fredrikslundvej, der går i forlængelse af Ryomgaardvej i retning mod Ryomgård. Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel.
Det oplyser Østjyllands Politi.
jr