Fortsæt til indhold

Fødevarealarm: En person død - disse majsprodukter kan være sundhedfarlige

Fire danske er smittet - en person er død, oplyser Fødevarestyrelsen

Krimi
Arkiv

Coop har trukket dybfrosne ekstra søde majs tilbage fra handelen, fordi de kan indeholde listeria-bakterier.

"Der været fire danske patienter, som er blevet smittet. Én af dem er meget ulykkeligt afgået ved døden," siger Nikolas Hove, beredskabschef ved Fødevarestyrelsen, til Ekstra Bladet.

Det er dog ikke sikkert, der var listeria i Coops majs, men bakterierne er fundet i søde majs fra producenterne Greenyard Frozen Hungary Kft. og Pinguin Foods Hungary Kft.

Flere supermarkeder har formentlig haft varer fra disse producenter i sortimentet.

"Jeg forventer, at vi ser flere tilbagekaldelser af søde majs. Coop er blot den første virksomhed, der har købt majs fra producenten," siger Nikolas Hove til B.T.

Produkterne hedder 'Coop Ekstra søde majs' og 'Ekstra søde majs'.

Listeriabakterier kan være sundhedsskadelige, hvis majsene ikke koges, før de spises.